Tilbage til hverdagen!

Vi er blevet hverdagshelte!  

Jeg synes altid, det er så pokkers svært at vende tilbage til arbejde efter en lang ferie. Især fordi at jul og nytår, som også er hyggelige, kan være stressende perioder! Til trods for mine kreative forsøg på at undgå julestress, så opdager jeg altid, at det har været hårdt, når det hele er forbi. 

Derfor synes jeg, at vi også skal huske på, hvor rart det er, når alt hurlumhejet er overstået. For selvom det var hårdt, og vi nu er trætte, er det så egentlig ikke nu, vi virkelig kan slappe af? Jeg har tidligere været inde på, at mennesker er vanedyr, og jeg tror, det er derfor, jeg kan have det nemmere ved hverdag end ferie – nogle gange, i hvert fald. Men begge dele er selvfølgelig en del af det gode liv.  

Og jeg må sige, at Sebastian og jeg virkelig er blevet hverdagshelte! Den flittige medlæser ville kunne huske, at jeg gav mig selv et lille nytårsforsæt i år. Jeg ville tabe de fem kilo, som jeg skulle have tabt for .. okay, I behøves ikke at være så flittige, at I kan huske alle detaljer! 😉  

Men ved I hvad? Det går faktisk rigtig godt! Sebastian er en fantastisk støtte, og sammen er vi begyndt at spise sundere, dyrke mere motion og se mindre TV. Det er desuden godt for Rex, som aldrig ville lave andet end at gå ture, fik han valget. Jeg føler faktisk lidt, at det hele kører så godt lige nu, at man godt kunne udnævne os til vaskeægte hverdagshelte!  

Er der en beskidt tallerken i vasken? Den klares hurtigt med vand og sæbe. Har du lyst til slik om aftenen, når du ser serie? Erstat sukkertrangen med et æble. Ja, jeg synes faktisk, at vi klarer hverdagens små udfordringer rigtig godt!
 

Tilbage på jobbet

Når min hverdag kalder, så begynder mit arbejde også at kalde. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk har glædet mig til at komme tilbage på arbejdet denne gang! Og det er ikke fordi, jeg ikke elsker at bruge tid sammen med Malthe og Sofia, men nogle gange sætter man mere pris på sine børn, når de ikke konstant er omkring en – jeg tror, at mange forældre vil erkende sig enig 😉  

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år og lykkedes med jeres nytårsforsæt, skulle I have nogle af dem! Jeg tror, det bliver et godt år på bloggen, så husk at følg med 😀  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *