Vi går med små byggetanker

Selvom sommerferien er booket – og man ikke ligefrem kan sige at sommerferie er en billig fornøjelse – så er vi alligevel så småt begyndt at tænke på forbedringer, som vi kan foretage herhjemme på vores smukke hus. Ikke fordi der er noget galt med vores hus, som det ser ud lige nu. Absolut ikke. Det har jo for ikke så lang tid siden fået repareret en skade i taget. Men derfor kan man jo godt gå rundt og drømme lidt om diverse forbedringer. Og det må man sige at vi er gået i gang med. Jeg vil nemlig rigtig gerne have en karnap oppe ovenpå i soveværelset!

Mere plads til hygge

Lige siden jeg var helt lille, har jeg altid ønsket mig en dejlig stor vindueskarm, hvor man kunne sidde omgivet af puder og tæpper og læse en god bog. Min egen lille hyggekrog. Men jeg har desværre aldrig haft en sådan vindueskarm. De fleste steder jeg har boet i mit liv, er der en helt almindelig vindueskarm, hvor man ikke kan sidde og hygge sig. Det er der hverken plads til hygge og den er heller ikke bygget til det. Det er her en karnap kommer ind i billedet. En karnap er nemlig en lille tilbygning på ydersiden af huset, som både giver mere plads, mere naturligt lys ind i huset. Den giver også mulighed for at indrette min helt egen lille hyggekrop. Du kan læse mere om karnapper her. Jeg kan slet ikke vente med at komme væk fra larmen fra fjernsynet i stuen, når Sebastian ser fodbold. Så kan jeg virkelig hygge mig med en kop kaffe og fordybe mig i en god bog.

Min drøm må dog vente lidt endnu…

Karnappen er og bliver dog en drøm lidt endnu. Der skal jo lige være penge til det. Men Sebastian er helt med på ideen. Han ved, hvor meget jeg ønsker mig min egen lille hyggekrog, så det bliver helt sikkert vores næste byggeprojekt om forhåbentlig ikke så længe. Indtil da vil jeg drømme mig væk til min hyggekrop i min nye karnap, imens jeg sidder på sofaen sammen med familien, og Sebastian ser fodbold og børnene løber rundt og leger. Jeg glæder mig sådan til mit eget lille sted!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *