Don Draper skrivebord

Den perfekte gave til manden (og mig selv…)

Hej med jer! Jeg håber, I alle er ved at være i julestemning og har gaverne på plads? 😊

Har jeg nogensinde fortalt, jeg EEELLSKEER retroting?? De minder mig sådan om mit barndomshjem og vækker en romantisk følelse i mig. Jeg kommer altid til at tænke på alle de hyggelige stunder. Og dem vil jeg så gerne have, mine egne børn også får. Ja, og så synes jeg jo også, det er en vanvittig fed balance, når man formår at indrette at moderne hjem, hvor de her retroting finder naturligt på plads.

Sebastian elsker at drage paralleller mellem mig og det gamle ”samlersamfund”, men jeg kan nu også godt lide at give tingene mit eget twist. Faktisk har jeg vovet pelsen dette år og besluttet mig for at lave mine egne gaver til Sebastian! Ikke sådan hundrede procent, men ved at købe nogle fede retroting og give dem en stil, jeg ved, han elsker.

Ser I, Sebastian er helt vild med den der TV-serie, der hedder Mad Men. Den handler om en stak alfahanner, der styrer et reklamebureau engang i 60’erne, hvor de her dyre reklamedrenge mest af alt drikker whiskey og nedlægger kvinder. Ikke desto mindre er kulissen fantastisk, og deres rekvisitter spot on på en virkelig troværdig måde!

Hovedpersonen Don Draper sidder dog ved det her virkeligt flotte retroskrivebord, som jeg har fundet en lignende model af online! Så Sebastian kan godt finde sin machoattitude frem, når han får et fantastisk skrivebord i teak til hans arbejdsrum.

Derudover har jeg gjort et par loppefund, og fundet to flotte arkitektlamper i sort. De har lidt ridser, så jeg maler dem om til en støvet grøn, så de får den her lidt pastel-agtige grønne farve, de også havde dengang i 60’erne.

Og det bedste? Jeg ved Sebastian bliver vild med det, men jeg er også selv dybt forelsket i både skrivebord og lamper, så det bliver også en dejlig julegave til mig selv.

Jeg håber, jeres jul også bringer jer, alt hvad I ønsker jer 😊

P.S. Billedet er lånt fra Bloomberg/AMC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *