Sådan undgår jeg at julestresse

Julen varer længe, kræver meget planlægning

Hvis man har været en trofast læser af mine indlæg, så ved man også, at jeg altid bestræber mig på at være god tid, når det kommer til julegaver. 

Jeg elsker nemlig jul, og hvis der er noget, som kan spænde ben for julehyggen, så er det julestress. Jeg har dog altid ment, at det er noget man kan planlægge sig ud af, hvis bare man er i god nok tid og har et godt nok overblik. 

Jo før, du får vane for at planlægge tidligt, hvert år – jo nemmere bliver det. Det er nemlig sådan med vaner, at de er svære at ændre, men så snart vi har dem, så kan de blive så integreret en del af vores liv, at vi nærmest kan udføre dem på autopilot.  

Jeg havde præcis den samme oplevelse med tandbørstning. Jeg er flov over at indrømme, at der var en periode i mit liv, hvor jeg var rigtig dårlig til at få børstet mine tænder – specielt om aftenen (måske er det også fordi, jeg elsker at aftensnacke 😉). Det krævede en relativ stor, mental omstilling at begynde at børste tænder om aften, men nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke at gøre det. Det kan jeg ikke, fordi det er blevet en del af min rutine – min vane, og jeg oplever, at vaner er noget, vi selv kan justere på. Så kan vi gøre det til vores fordel, at vi er vanemennesker, i stedet for at tænke på det som en forhindring.  

 .. Sidespring, som I ved, jeg kan have let ved at tage .. 
 

Sådan laver du den perfekte ønskeliste

Sebastian og jeg har tradition for, at vi skal aflevere en ønskeliste til hinanden inden 1. november. Og i år har ikke været nogen undtagelse.  

Jeg har faktisk tænkt over, hvad jeg ønsker mig – lige siden sidste jul. Det lyder måske ekstremt, men det er ikke så omfattende, som det umiddelbart kunne lede tankerne hen på at være. 

Lad mig uddybe. Jeg var vant til at opleve, at hver gang jeg skulle skrive en ønskeliste, havde jeg rigtig svært ved at forestille mig, hvad jeg kunne tænke mig. Men efter flere års erfaring, har jeg fundet en meget mere hensigtsmæssig metode, som både er lettere, men som jeg også føler resulterer i en mere fuldendt ønskeliste, end normalt.  

Jeg tror nemlig, man griber det helt forkert an, hvis man bare sætter sig med et tomt stykke papir og begynder at kradse ønsker ned på det. Der er nemlig ikke meget inspiration at hente fra et hvidt stykke papir. Og ofte så glemmer vi, hvad vi tidligere har tænkt på, vi mangler.  

Derfor har jeg oprettet en note på min mobil, som er reserveret til ønsker. Hver gang, jeg finder noget, som jeg godt kunne tænke mig, så tilføjer jeg det til listen. Når det så er tid til at lave listen til Sebastian, ja, så finder jeg skam bare noten frem og kigger den igennem. Det kan jo være, at der er ting på listen, som jeg selv har købt i løbet af året, eller har fået i fødselsdagsgave. Men noten er altid et godt udgangspunkt, og det sikrer, at man ikke sidder og stirrer på et stykke blankt papir alt for længe.  

God jul – og husk, ikke at overdynge julehyggen med julestress! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *