Akupunktur

Min flirt med alternativ behandling

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har gjort opmærksom på, at jeg har sådan lidt en helsefreak side og samtidig elsker at eksperimentere?

Jo altså, I har muligvis læst lidt om mine motionsvaner (hurra for mig, jeg holder stadig ved!), men vidste I, jeg har en krop uden tatoveringer, gerne drikker the frem for kaffe, er familieorienteret og gerne prøver nye ting? Hmm, måske jeg er sådan lidt en moderne luksushippie, og måske det netop var derfor, jeg fik den idé, at jeg skulle på akupunktur uddannelse med min gode veninde Nicoline, da hun spurgte. Altså, uddannelse og uddannelse. Det varede i tre dage, men det var det hele værd! Her kommer lidt om hvorfor.

Akupunktur for begyndere

Akupunktur har sine rødder i den kinesiske naturfilosofi, men det naturlige har ikke alle dage vakt min interesse. Meget af akupunkturen handler om at genoprette energibalancen, hvilket man så gør med nåle – som jo nok primært er det, man forbinder med det. Og også jeg, dengang jeg var betydeligt mere skeptisk. For helt ærligt, hvordan skulle man kunne fjerne muskelømhed og hovedpine ved at stikke nåle i kroppen?

Min veninde, Nicoline, har dog alle dage været glad for massage, besøg hos sin kiropraktor og senest akupunktur, da hun har haft nogle kraftige migræneanfald. Sidstnævnte påstod hun, at hun fik reduceret kraftigt ved akupunkturbehandlinger. Da jeg også selv lider af sporadiske migræneanfald, tænkte jeg, at jeg ville afprøve hendes anbefaling. Jeg havde jo intet at miste, som Nicoline så præcist pointerede det.

Første gang var jeg dog ikke imponeret. Jeg syntes ikke, jeg kunne mærke en forskel. Skulle mine penge nu bare gå til lidt middagslur på en briks og duften af røgelse? Nej, jeg skulle ikke spilde min tid der igen. Men Nicoline fik mig afsted igen. Og en tredje og fjerde gang. Og så skete det! Migrænen begyndte at foretage sig og anfaldene blev betydeligt mindre at føle på. Senere begyndte jeg så at få behandling mod ledsmerter, hvilket nu også har fortaget sig!

Altså, jeg tror jo ikke, at akupunktur er løsningen på alt. Slet ikke. Men lige de her mindre alvorlige problemer kan jeg nu sagtens se meningen med at afprøve løsninger til. Nu er næste skridt så at lære at behandle, så Nicoline og jeg kan dykke niveauet videre ned i akupunkturens verden. Hvem ved, måske jeg snart føler mig sundere, sover bedre, oplever mindre stress i hverdagen og genfinder min topform?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *